Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Randers vinder sikkert over modløse Lyngby

Randers cruisede sig søndag til tre vigtige point hjemme mod Lyngby med en 2-0-sejr.

Lyngby fik ingenting med hjem fra mødet med Randers i bunden af den ene nedrykningspulje.
Lyngby fik ingenting med hjem fra mødet med Randers i bunden af den ene nedrykningspulje.

Randers. Randers FC slog søndag eftermiddag Lyngby 2-0 i første spillerunde af nedrykningsspillet i Alka Superligaen.

Med sejren rykker Randers væk fra sidstepladsen i nedrykningspulje 2, hvor kronjyderne nu har otte point op til både OB og Sønderjyske, som begge ligger til redning.

Kampen var undervejs præget af, at en tilskuer var blevet ramt af hjertestop, og begyndelsen på anden halvleg derfor blev udskudt.

På banen virkede Randers i kontrol i det meste af kampen. Særligt Saba Lobjanidze og Bashkim Kadrii imponerede for hjemmeholdet, som for anden kamp i træk spillede fint offensivt fodbold. Michael Lumb fik direkte rødt kort for Lyngby.

Ingen af holdene virkede tynget af kampens betydning i opgørets indledning. Der var da også blot spillet et kvarter, da hjemmeholdet Randers bragte sig i front.

Bashkim Kadrii fandt med en stikning Saba Lobzhanidze i dybden, og georgieren svigtede ikke alene med Oskar Snorre.

Lyngby bed fint fra sig, efter at holdet ellers var kommet bagud, men det var alligevel Randers, som kunne gå til pause foran 2-0.

Efter en halv time brugte hjemmeholdet samme opskrift. Bashkim fandt igen Saba Lobzhanidze i dybden, og så kunne offensivspilleren flot lobbe bolden ind over Oskar Snorre.

Nede 0-2 virkede Lyngby-spillerne modløse, og de havde efterfølgende svært ved at skabe chancer. Ikke meget af Lyngbys spil hang sammen, og flere gange slog udeholdets spillere ud med armene.

Et kvarter inde i anden halvleg var Mikael Boman tæt på at bringe hjemmeholdet yderligere i front, men Oskar Snorre reddede flot.

Lyngby blev midtvejs i anden halvleg reduceret til ti mand, da Michael Lumb fik direkte rødt kort for en hård tackling på Joni Kauko.

En mand i overtal kunne Randers let køre sejren og de tre point i hus.

Randers møder i næste runde Sønderjyske på udebane. Lyngby skal forsøge at rejse sig på hjemmebane mod OB.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.