Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Randers FC-træner straffer sur spiller med U19-træning

Joni Kauko skal træne med Randers FC's U19-hold resten af ugen, efter at han brokkede sig over en udskiftning.

Randers FC's Joni Kauko tager nu konsekvensen for at brokke sig over at blive skiftet ud under fredagens kamp mod SønderjyskE.
Randers FC's Joni Kauko tager nu konsekvensen for at brokke sig over at blive skiftet ud under fredagens kamp mod SønderjyskE.

Randers FC's cheftræner, Ricardo Moniz, gider ikke høre på brok fra forsmåede spillere under kampe.

Det har fodboldklubbens midtbanespiller Joni Kauko erfaret, efter at han er blevet sat til at træne med klubbens U19-hold i resten af denne uge. Det skriver Randers Amtsavis på sin hjemmeside.

Straffen skyldes, at finnen brokkede sig efter at være blevet skiftet ud i Randers' kamp mod Sønderjyske fredag i sidste uge.

»Joni har fået en disciplinær straf på baggrund af sin reaktion, da han blev skiftet ud mod Sønderjyske,« siger Ricardo Moniz til mediet.

»Han er en af de bedste midtbanespillere i hele Danmark, og jeg forventer ikke fra en ledertype, at han skal blive aggressiv, når jeg skifter ham ud.«

»Han skal være aggressiv på banen, så vi kan vinde kampene. Han skal ikke svare mig igen. Slut. Det skal han acceptere«, siger den hollandske træner.

27-årige Joni Kauko blev skiftet ud midtvejs i anden halvleg i kampen, som Randers FC tabte 0-2.

Han siger til Randers Amtsavis, at hans reaktion efter udskiftningen var forkert, og at han accepterer sin straf.

Randers FC er tredjesidst i Alka Superligaen. Klubben har hentet 14 point i 17 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.