Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Randers dukkede FCM's pokalmestre

Johanna Westberg blev topscorer for Randers HK, da kronjyderne besejrede FCM Håndbolds nykårede danske pokalmestre 22-18 i Dame Håndbold Ligaen.
Johanna Westberg blev topscorer for Randers HK, da kronjyderne besejrede FCM Håndbolds nykårede danske pokalmestre 22-18 i Dame Håndbold Ligaen.

Så er det hverdag igen for FCM's håndboldkvinder. For øjnene af 1.369 tilskuere tabte de nykårede danske pokalmestre årets første Dame Håndbold Liga-kamp mod Randers HK 18-22.

»Når man ikke kan lave flere mål, vinder man altså ikke en ligakamp,« sagde FCM-træner Helle Thomsen med skuffet stemmeføring til TV2 efter kampen.

Randers gik til pausen med en føring på 11-8. Det kunne der intet indvendes imod.

Angrebsspillet fungerede langt fra optimalt for FCM, der måtte undvære Ida Alstad. Således blev den norske landsholdsspiller og nykårede Europamester tidligere på ugen opereret i den akillessene, som hun fik sprængt i julens pokalfinale.

Til gengæld flød spillet fint for hjemmeholdet, hvor ikke mindst den svenske venstreback Johanna Westberg gjorde sig positivt bemærket med fire scoringer på seks forsøg.

Efter pausen fortsatte Randers opturen og bragte sig foran 15-11. FCM kom dog godt igen, og var fem minutter før tid blot bagud 18-19.

På dette tidspunkt af kampen slog Marianne Lundby til i Randers-målet med en serie vigtige redninger.

»Det var en vigtig sejr for os. Vi fik vist vores konkurrenter, at vi stadig er med i toppen, og at de ikke skal vide sig for sikre,« sagde Randers-træner Mads Brandt.

Der blev lørdag spillet yderligere to ligakampe. Mens topholdet Team Esbjerg som ventet sikrede sin niende sejr i træk, da man vandt 28-25 over SK Aarhus, måtte København Håndbold trods ikke færre end otte scoringer af landsholdsspilleren Anne Mette Hansen nøjes med 22-22 i bundopgøret mod Nykøbing Falster.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.