Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Randers-bomber er blevet stærkere af russisk nedtur

Marvin Pourié har fået genstartet karrieren i Randers FC efter et mislykket lejeophold i russisk fodbold.

Aalborg. Randers FC tog fredag aften et stort skridt mod næste runde i Europa League-playoffspillet. Olafur Kristjanssons tropper vandt med 2-0 over AaB i Aalborg og står dermed i en god position forud for onsdagens returopgør.

Begge mål blev scoret af Marvin Pourié, der med et langskud og et hovedstød byggede videre på sin seneste målform hos kronjyderne.

Den kontroversielle tysker, der har en fortid i både Silkeborg IF, Sønderjyske og FC København, kom til Randers i sommer efter et år i russisk fodbold for FC Ufa - en sæson med mange nedture, der ifølge tyskeren har ændret hans mentalitet.

- Jeg havde en meget svær sæson i Rusland. Jeg savnede min familie, men det har gjort mig stærkere. Randers gav mig chancen for at genstarte karrieren. Det har jeg været meget taknemmelig for, siger Marvin Pourié.

- Alle i klubben har været med til at bringe mig tilbage. Det er nøglen. Vi er stærkere som en enhed end som individualister.

- Jeg har brændt mange chancer i foråret, men jeg er blevet ved med at arbejde hårdt. Heldigvis er jeg begyndt at score mål igen nu.

Også Randers-træner Olafur Kristjansson er imponeret over sin angriber, der har scoret seks mål i sine seneste fem superligakampe for klubben.

- Han er meget nem at arbejde med. Når man kigger ham i øjnene, ser man en spiller, der rigtigt gerne vil. Vi har overhovedet ikke haft problemer med hinanden, og jeg nyder at arbejde sammen med ham, siger cheftræneren.

- Han arbejder rigtigt godt og overholder sine aftaler i det defensive arbejde. Samtidig banker han bolden i kassen, som han er sat i verden for. Jeg er meget tilfreds med ham.

Marvin Pourié får mulighed for at udbygge målstimen på onsdag, når Randers spiller returopgør mod AaB klokken 18.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.