Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ramos efter sejr over PSG: Real Madrid er ikke død

Real Madrid vandt onsdag aften 3-1 over Paris Saint-Germain på hjemmebane.

Marcelo stod for Real Madrids tredje og sidste mål i onsdagens Champions League-kamp mod Paris Saint-Germain. Reuters/Stringer
Marcelo stod for Real Madrids tredje og sidste mål i onsdagens Champions League-kamp mod Paris Saint-Germain. Reuters/Stringer

Det meste af første halvleg lignede det, at Paris Saint-Germain ville løbe med sejren over Real Madrid, men så vendte kampen fra 0-1 til slutresultatet 3-1.

Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo scorede to kasser, inden holdkammeraten Marcelo lukkede kampen med holdets tredje mål i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League.

Efter kampen var Real Madrid-anfører Sergio Ramos stolt af sine holdkammerater.

»Det er en meget vigtig sejr. De her Champions League-kampe er nogle, man har lyst til at huske for altid, og vi viste præcis, hvordan de skal spilles.«

»Vi viste en masse personlighed og beviste, at på trods af alle spekulationerne om os, så kan man aldrig regne Madrid for at være død,« siger Sergio Ramos ifølge uefa.com.

Ifølge Real Madrid-træner Zinédine Zidane var der kun én rigtig vinder af kampen.

»Vi spillede en god kamp hele vejen igennem. Vi pressede dem maksimalt og fortsatte vores spil, selv om de kom foran. Det var en fortjent sejr,« lyder det fra Zidane

Returkampen skal spilles i Frankrig om tre uger. Og selv om onsdagens kamp endte lykkeligt for det spanske storhold, skal Real Madrid ikke forvente at komme sovende til succes i Paris.

»Vi fik en god sejr, men vi ved, at der stadig er endnu en kamp at vinde. Det bliver en svær kamp,« siger Zidane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.