Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Quarterback får aftale med Denver Broncos efter flot sæson

Case Keenum bliver quarterback for de tidligere Super Bowl-vindere, der havde en skidt sidste sæson.

Case Keenum skal føre Denver Broncos tilbage mod fordums storhed. Scanpix/Rob Carr/arkiv
Case Keenum skal føre Denver Broncos tilbage mod fordums storhed. Scanpix/Rob Carr/arkiv

Case Keenum bliver manden, der skal forsøge at få NFL-holdet Denver Broncos tilbage til den storhed, som holdet har manglet de seneste sæsoner.

De tredobbelte Super Bowl-vindere har hentet den 30-årige quarterback, der i sidste sæson førte Minnesota Vikings frem til finalen i NFC Conference.

Her tabte holdet dog stort til de senere Super Bowl-vindere, Philadelphia Eagles.

Case Keenums aftale med Denver Broncos løber i to år og har ifølge amerikanske medier en værdi af 36 millioner dollar, cirka 217 millioner kroner.

»Case passer rigtig godt til os. Han havde en fremragende sæson, og han har oplevet meget i hele sin karriere.«

»Hans erfaring, lederskab og konkurrencedygtighed er det, man leder efter hos en quarterback,« siger Denver Broncos' general manager, John Elway, til holdets hjemmeside.

Den tidligere stjernequarterback førte Broncos til Super Bowl-sejre i både 1998 og 1999, hvorefter John Elway indstillede karrieren.

Siden fulgte en række ustabile år med skiftende quarterbacks, inden Denver Broncos i 2012 igen ramte en guldåre på quarterback-positionen med ansættelsen af Peyton Manning.

Han trak sig tilbage i 2016, efter at Broncos havde vundet Super Bowl for tredje gang.

Siden har Trevor Siemian forsøgt at udfylde rollen, mens talentet Paxton Lynch endnu ikke har formået at få sit gennembrud.

I sidste sæson vandt Denver Broncos kun 5 af 16 kampe i grundspillet, og dermed missede holdet slutspillet for andet år i træk.

Case Keenum har tidligere spillet for Houston Texans og St. Louis Rams/Los Angeles Rams.

Sidste år underskrev han en etårig aftale med Minnesota Vikings, som han altså førte frem til NFC-finalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.