Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Qatar indleder sølvforsvar skidt i Danmarks VM-gruppe

Qatar, der vandt sølv ved det seneste håndbold-VM, måtte se sig slået af Egypten i sin VM-åbning i Frankrig.

Egypten åbnede VM med en forholdsvis komfortabel sejr over Qatar. Scanpix/Thomas Samson
Egypten åbnede VM med en forholdsvis komfortabel sejr over Qatar. Scanpix/Thomas Samson

Sølvvinderen fra herrernes håndbold-VM i 2015, Qatar, ligner langt fra et hold, der vil være i stand til at gentage bedriften i 2017-udgaven i Frankrig.

Qatar er topseedet i gruppe D, der også tæller Danmark, men trods dette lagde Qatar ud med et nederlag på 20-22 til Egypten.

Efter en jævnbyrdig start på kampen trak Egypten en smule fra og kunne gå til pausen med en føring på 11-8.

Det var på trods af, at Egypten trak hele fem tominuttersudvisninger i de første 30 minutter.

Men Qatar formåede i ringe grad at udnytte sit overtalsspil og havde i det hele taget svært ved at skyde hul på egypternes målmænd.

Karim Hendawy tog godt fra mellem stolperne og Hady Shahin kom ind og nappede to straffekast.

Qatar scorede blot ti gange i de første 40 minutter, og dermed kunne Egypten i første del af anden halvleg slå et hul på fem scoringer.

Den forsvarende sølvvinder fandt aldrig en scoringsstime og lignede ikke et hold, der troede på et stort comeback i slutfasen.

Qatar kom ikke nærmere end 17-20, før egypterne igen trak fra til 22-17 med et par minutter tilbage. Derefter fik Qatar lov til at pynte på stillingen.

Senere fredag skal gruppens øvrige hold i aktion. Sverige tager hul på turneringen mod Bahrain klokken 17.45, mens Danmark tørner sammen med Argentina klokken 20.45.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.