Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

PSG vinder 2-1 i fransk topopgør over Monaco

Paris Saint-Germain brager videre i den bedste franske række, hvor holdet stadig er ubesejret.

Edinson Cavani og Neymar (billedet) stod for PSG-målene, da Paris Saint-Germain søndag vandt 2-1 over Monaco. Scanpix/Valery Hache
Edinson Cavani og Neymar (billedet) stod for PSG-målene, da Paris Saint-Germain søndag vandt 2-1 over Monaco. Scanpix/Valery Hache

Paris. Paris Saint-Germain er i en klasse for sig i denne sæson i den bedste franske liga, og det blev yderligere slået fast søndag aften, da holdet hjemme slog Monaco på tredjepladsen med 2-1.

PSG har efter sejren hele ni point ned til Lyon og Monaco, der begge har 29 point.

Edinson Cavani åbnede for målscoringen efter små tyve minutters spil, da Julian Draxler fandt ham inde foran mål, så han nemt kunne prikke hovedstadsklubben foran.

Cirka fem minutter inde i anden halvleg blev Neymar revet ned i feltet. Straffesparket tog brasilianeren sig selv af, og han omsatte det sikkert til en 2-0 føring.

Med små ti minutter igen af kampen sørgede Monacos Joao Moutinho for lidt ny spænding i kampen, da han med hjælp fra muren sendte et frispark direkte i mål.

Men det blev ikke til yderligere scoringer i opgøret som PSG vandt, og holdet kan nu forberede sig til næste opgave, der hedder Troyes på hjemmebane onsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.