Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Premier League-spiller tiltalt for sex med mindreårig

Den 27-årige Sunderland-spiller Adam Johnson blev i marts måned anholdt for at have haft sex med en mindreårig. Nu har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den engelske landsholdsspiller.

Johnson blev suspenderet fra sin klub Sunderland, da sagen ramte offentligheden i starten af marts. Klubben tog Johnson til nåde efterfølgende, men noget tyder på, at Sunderland må revurdere den beslutning.

Fodboldspilleren skal nemlig for retten d. 20. maj, efter at anklagemyndigheden nu officielt har rejst tiltale. Johnson anklages for at have haft sex med en mindreårig pige.

»I kølvandet på en efterforskning fra Durham Police har jeg i dag givet politiet lov til at sigte Adam Johnson for fire forhold. De skulle være begået på en pige, der var 15 år på tidspunktet,« oplyser chefanklager Gerry Wareham, der mener, at der er god basis for at få Johnson dømt, ifølge Daily Mail.

Johnson, der selv netop er blevet far til en pige, er blevet sigtet for 'grooming', som er, når en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn med henblik på et overgreb. Derudover er Johnson sigtet for tre forhold, hvor han beskyldes for at have sex med den 15-årige pige. Parragraferne dækker analt, vaginalt eller oralt samleje, og det er altså det, Johnson er under beskyldning for at have gjort.

Strafferammen for de forhold, Johnson er tiltalt for, løber helt op til 14 år. Sunderland-spilleren har været i aktion tre gange for Sunderland siden anholdelsen i marts, men det er uvist, hvorvidt Sunderland vælger at suspendere ham efter sigtelsen.

En dom forventes d. 20. maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.