Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Premier League-spiller risikerer straf for vold

Jason Puncheon skal i juni endnu en tur i retten, efter at han i december var involveret i tumult.

Jason Puncheon (th.) risikerer at blive straffet for vold. Scanpix/Adrian Dennis
Jason Puncheon (th.) risikerer at blive straffet for vold. Scanpix/Adrian Dennis

London. Fodboldspilleren Jason Puncheon risikerer at blive straffet, efter at han i december var involveret i ballade uden for en natklub i udkanten af London.

En domstol i London besluttede fredag, at Crystal Palace-spillerens sag skal for retten i juni, skriver nyhedsbureauet AFP.

Jason Puncheon var forbi retten fredag i sagen.

Billeder har vist, at den 31-årige spiller tog sit bælte af og gentagne gange svingede det på en truende måde mod en gruppe mennesker uden for natklubben.

Ifølge anklageren blev en person ramt i baghovedet af bæltespændet.

Jason Puncheon havde festet med nogle venner på natklubben og var så blevet involveret i noget ballade på gaden efterfølgende.

Stedets vagtmænd måtte træde til for at bringe ro på gemytterne, indtil politiet ankom til stedet klokken 02.20.

Jason Puncheons advokat hævder ifølge AFP, at billederne kun viser en flig af sandheden.

Advokaten mener, at spilleren fra Crystal Palace var offeret i situationen.

Jason Puncheon har erklæret sig uskyldig i anklagerne om vold og truende adfærd.

Crystal Palace-spilleren er løsladt mod kaution.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.