Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Premier League laver første overskud på januarhandler

For første gang har Premier League-klubberne lavet samlet overskud på spillerkøb og -salg i et transfervindue.

Klubberne i Premier League har tilsammen lavet et overskud på omkring 350 millioner kroner via køb og salg af spillere i januars transfervindue.

Overskuddet er det første nogensinde, konstaterer en rapport fra Deloitte, som er offentliggjort onsdag.

Ifølge Deloittes estimat brugte de 20 klubber i den bedste engelske fodboldrække tilsammen omkring 215 millioner pund (over 1,8 milliarder danske kroner) på spillere i perioden 1. til 31. januar.

Dermed når sæsonens samlede forbrug op på 1,4 milliarder pund (over 12 milliarder kroner). Det er ny rekord.

Men det er overskuddet i januar altså også.

- Salgene af Oscar, Dimitri Payet, Odion Ighalo og Memphis Depay har sammen med salg for godt 20 millioner pund til klubber i Championship hjulpet Premier League-klubberne til at opnå et samlet overskud for første gang i et transfervindue, siger Dan Jones fra Deloitte ifølge AFP.

- Som det også var tilfældet sidste år, er det klubber fra den nederste halvdel af tabellen, som har drevet forbruget i januar ved at investere i et forsøg på at sikre sig overlevelse (fra nedrykning), siger han.

De seks nederste klubber i Premier League - Hull, Sunderland, Crystal Palace, Swansea, Leicester og Middlesbrough - købte i alt spillere for 110 millioner pund, hvilket er over halvdelen af indkøbssummen i Premier League.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.