Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Premier League-dansker er med på nyt U21-landshold

Philip Billing er blandt de spillere, som skal kvalificere Danmark til U21-EM i Italien om to år.

Philip Billing (til venstre) er blevet udtaget til U21-landsholdet. Scanpix/Peter Cziborra
Philip Billing (til venstre) er blevet udtaget til U21-landsholdet. Scanpix/Peter Cziborra

I weekenden fik midtbaneslideren Philip Billing debut i Premier League for Huddersfield, og nu står han også foran sin debut på det danske U21-landshold.

Billing er blandt de spillere, som U21-landstræner Niels Frederiksen torsdag har udtaget til at møde Færøerne og Litauen 31. august og 5. september i EM-kvalifikationen.

Otte af spillerne var også med i truppen til U21-EM i juni, mens størstedelen af det hold har overskredet aldersgrænsen for at være med.

Spillerne skal være født senest 1. januar 1996 for at kunne blive udtaget - netop den dag er FC Nordsjællands Mathias Jensen født.

Foruden de to kommende modstandere er U21-landsholdet også i EM-kvalifikationsgruppe med Georgien, Finland og Polen.

Gruppevinderen kvalificerer sig til EM i Italien i 2019, mens fire ud af ni toere skal spille playoffkampe om at komme med til slutrunden.

Her er U21-landsholdets trup til EM-kvalifikationskampene mod Færøerne og Litauen:

  • Målmænd: Daniel Iversen (Leicester) og Andreas Raahauge (FC Midtjylland).
  • Forsvar: Jacob Rasmussen (Rosenborg), Joachim Andersen (Twente), Mads Pedersen (FC Nordsjælland), Rasmus Nissen (FC Midtjylland), Asger Sørensen (Jahn Regensburg), Joakim Mæhle (Genk), Jonas Bager (Randers) og Viktor Tranberg (FC Nordsjælland).
  • Midtbane: Mathias Jensen (FC Nordsjælland), Mikkel Duelund (FC Midtjylland), Mikkel Kallesøe (Randers), Jacob Bruun Larsen (Dortmund), Robert Skov (Silkeborg), Philip Billing (Huddersfield), Magnus Christensen (AaB), Rasmus Thellufsen (AaB), Jens Jakob Thomasen (OB) og Victor Nelsson (FC Nordsjælland).
  • Angreb: Marcus Ingvartsen (Genk) og Jannik Pohl (AaB).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.