Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Premier League-boss: EU-nej vil skade britisk fodbold

West Hams næstformand, den konservative politiker, Karren Brady, advarer mod en britisk udmeldelse af EU.

London: Hvis Storbritannien inden for de næste år melder sig ud af EU, vil det gå ud over kvaliteten i Premier League.

Det mener West Hams næstformand, Karren Brady, der har sendt et brev til flere klubbosser, hvor hun advarer, om "ødelæggende konsekvenser" for britisk fodbold, hvis Storbritannien står uden for EU.

En britisk EU-udmeldelse er slet ikke utænkelig, da premierminister David Cameron har lovet en folkeafstemning senest i 2017 i det EU-kritiske land.

- I dag kan spillere fra EU skrive under med klubber i Storbritannien uden at have visum eller arbejdstilladelse, hvilket gør det hurtigere og nemmere at sikre de bedste spillere i Europa til vores ligaer.

- Hele 200 Premier League-spillere har nydt godt af den ordning, skriver Karren Brady i brevet.

- Hvis vi forlader EU, vil det have store konsekvenser for udenlandske spillere. Uafhængige analyser har vist, at to tredjedele af de europæiske stjerner ikke vil leve op til de automatiske visa-kriterier, og derfor vil de være tvunget til at rejse væk.

- Hvis britiske klubber mister denne nemme adgang til europæiske talenter, vil det give dem en række ulemper i forhold til klubber på kontinentet, mener hun.

Ved siden af sit arbejde i West Hams bestyrelse er Karren Brady også medlem af det britiske overhus for Det Konservative Parti.

Brady har for længst stillet sig på ja-siden i EU-spørgsmålet, og hun har allerede fået kritik for at blande fodbold ind i debatten. Flere politiske modstandere mener ikke, at et eventuelt EU-nej vil påvirke muligheden for at hente spillere fra udlandet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.