Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Portugal tabte til lille ø-nation

Hugo Almeida (th) og Portugal tabte hjemme 0-2 til Kap Verde.
Hugo Almeida (th) og Portugal tabte hjemme 0-2 til Kap Verde.

De fleste danskere kender nok Kap Verde-øerne som en af vinterens varme charter-destinationer eller måske for sangerinden Cesaria Evora.

Men i Portugal kender man helt sikkert Kap Verde bedre end de fleste, da øerne var en portugisisk koloni indtil 1975.

Alligevel kom det tilsyneladende bag på portugiserne, hvor stærk en fodboldnation det lille ørige er.

På hjemmebanen i Estoril blev den tidligere kolonimagt i hvert fald nedkæmpet og tabte 0-2 i en venskabskamp, hvor man havde valgt at spare profiler som Cristiano Ronaldo, Joao Moutinho, Danny, Nani, Tiago og Bruno Alves.

Nederlaget kom bare tre dage efter, at Portugal besejrede Serbien 2-1 i en kamp i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe.

Kap Verde røg i øvrigt ud af Africa Cup of Nations ind det indledende gruppespil, hvor man spillede uafgjort i alle tre kampe.

Men onsdag aften var man altså stærke nok til at besejre Portugal, som Danmark møder i EM-kvalifikationsgruppens sidste kamp på udebane den 8. oktober.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.