Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

PORTRÆT: Legenden Marit Bjørgen er dronningen af vinter-OL

Efter over 20 år på topplan kan legenden Marit Bjørgen kalde sig atleten med flest vinterolympiske medaljer.

Marit Bjørgen har vundet fire medaljer ved vinter-OL i Pyeongchang og 14 i alt i karrieren. Det er flest vinter-OL-medaljer af alle på tværs af køn og idrætsgrene. Scanpix/Odd Andersen/arkiv
Marit Bjørgen har vundet fire medaljer ved vinter-OL i Pyeongchang og 14 i alt i karrieren. Det er flest vinter-OL-medaljer af alle på tværs af køn og idrætsgrene. Scanpix/Odd Andersen/arkiv

Pyeongchang. Det er de færreste, der kan følge med, når nordmanden Marit Bjørgen først sætter gang i sine langrendsski.

Med over 20 års erfaring på topplan ved hun præcis, hvordan kræfterne skal disponeres i den fysisk krævende sport.

Det kan godt være, at Marit Bjørgen fylder 38 år i marts, men det holder bestemt ikke langrendsløberen tilbage fra at slå rekorder og hive medaljer hjem ved vinter-OL i Pyeongchang.

Facit for Bjørgen indtil videre i Sydkorea er fire medaljer; en guld, en sølv og to bronze. Hun er nu oppe på 14 OL-medaljer i alt og overgår dermed landsmanden Ole Einar Bjørndalens rekord for flest medaljer ved vinter-OL.

OL-forberedelserne denne gang har været noget anderledes end ved tidligere lege for nordmanden. I 2015 fødte hun sønnen Marius, og det har ændret rytmen i en ellers nøje tilrettelagt hverdag.

- Jeg har stadigvæk tid til at træne, men udfordringen er at restituere og hvile tilstrækkeligt. Får man ikke restitution nok, begynder det at påvirke træningsniveauet, sagde Marit Bjørgen, da hun efter fødslen gjorde comeback.

Alligevel blev hendes comeback efter fødslen ét stort triumftog. Ved VM i Lahti i 2017 kronede hun comebacksæsonen med fire VM-guldmedaljer.

For bedrifterne blev hun i januar kåret til årets kvindelige idrætsudøver 2017 i Norge.

Det har i mange år været oplagt, at kvinden fra Rognes lige syd for Trondheim skulle blive en succesfuld langrendsløber.

Fra hun begyndte at dyrke langrend som syvårig, skulle der gå seks år, før hun for første gang ikke kom først over målstregen, har hun tidligere udtalt.

Da hun debuterede i World Cuppen i 1999, havde hun svært ved at matche verdenseliten, og gennembruddet kom først for alvor i 2002. Her vandt hun sin første olympiske medalje ved legene i Salt Lake City.

Siden er det kun gået fremad, hvor hun i alt har vundet 112 World Cup-sejre, hvilket er rekord.

I VM-sammenhæng er hun også suveræn. Hele 26 VM-medaljer kan hun fremvise, hvilket er rekord i langrend på tværs af kønnene. Petter Northug og Jelena Välbe har hver 17 VM-medaljer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.