Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Porsche-problemer hjælper Magnussen en smule i Le Mans

David Heinemeier kørte sikkert i sin klasse og kunne lade sig udskifte bag rattet i en førerposition.

En række danske kørere deltager i årets Le Mans. Dog ikke i løbets hurtigste klasse. Scanpix/Jean-sebastien Evrard
En række danske kørere deltager i årets Le Mans. Dog ikke i løbets hurtigste klasse. Scanpix/Jean-sebastien Evrard

Der er en række flotte præstationer set med danske øjne ved årets 24-timers-løb Le Mans, selv om der ikke er danskere med i klassen, der kører om løbets overordnede sejr.

David Heinemeier Hansson har således i flere timer holdt fast i titlen som fører i sin klasse. Danskeren kører en Porsche 911 for Abu Dhabi-Proton Racing i GTE Am-klassen, hvor den ved midnatstid havde et godt hul ned til den nærmeste forfølger.

Kort før klokken 03 natten til søndag kunne danskere lade sin efterfølger sætte sig bag rattet i førerbilen, mens han selv satte kurs mod en lur.

Han kan være tilfreds med sikker kørsel og en bil sikkert i front. Han er blevet erstattet af kollegaen Khaled al-Qubaisi.

De øvrige danske deltagere halser efter de hurtigste i deres klasse, men ikke helt så meget som tidligere på dagen.

Særligt forhåndsfavoritten i GTE Pro-klassen, Jan Magnussen, har rodet rundt langt nede i klassementet. Han blev hjulpet en smule på vej, da en konkurrerende Porsche-bils motor stod af.

Derved avancerede Jan Magnussens Corvette en enkelt plads, men han ligger omkring klokken 03 nummer ni langt efter klassens førende Ferrari.

I samme klasse er Michael Christensen med hos Dempsey-Proton Racing, og de to danskere Nicki Thiim og Marco Sørensen kører for Aston Martin Racing.

De sidstnævnte danskere har begge været ude på flotte omgange og har kørt bilen op på GTE Pro-klassens fjerdeplads.

I GTE Am-klassen har Danmark foruden den førende David Heinemeier Hansson en ren danskerbil, der består af Mickel Mac, Johnny Laursen og Christina Nielsen. Sidstnævnte er den første danske kvinde, der stiller op i løbet.

Den bil lå nummer ni ud af de 13 biler i GTE Am-klassen halvvejs i løbet.

Le Mans afvikles i år uden danskere i prototypeklassen (LMP1). I den klasse har Danmark stolte traditioner med Tom Kristensens mange sejre.

I topklassen havde Toyota (startnummer 6) 12 timer inde i løbet overtaget føringen fra Porsche, som indtager andenpladsen (2) foran Toyotas anden LMP1-racer (5).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.