Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Polsk skarpretter er knust over Polens EM-nederlag

Robert Lewandowski fik endelig scoret ved EM, men Polen røg ud til Portugal, der vandt på straffespark.

Robert Lewandowski fik åbnet for sin scoringskonto. Under to minutter inde i kampen mod Portugal kunne angriberen fejre en flot scoring. Lige lidt hjalp det. Polen er sendt hjem. En skuffet Lewandowski forlader her banen efter kampen. Scanpix/Bertrand Langlois
Robert Lewandowski fik åbnet for sin scoringskonto. Under to minutter inde i kampen mod Portugal kunne angriberen fejre en flot scoring. Lige lidt hjalp det. Polen er sendt hjem. En skuffet Lewandowski forlader her banen efter kampen. Scanpix/Bertrand Langlois

Marseille. Der var massiv fokus på Polens største stjerne, Robert Lewandowski, inden kvartfinalen mod Portugal.

Bayern München-angriberen, der satte rekord ved at score 13 mål i kvalifikationsturneringen op til EM, var ikke kommet på tavlen i Polens første fire kampe ved EM.

Men allerede efter to minutter havde den bomstærke skarpretter sendt bolden ind bag en sprællende Rui Patrício i det portugisiske mål. Portugal kom dog tilbage, og efter 1-1 i ordinær spilletid vandt sydeuropæerne på straffespark.

- Det gør ondt, og det kommer til at gøre ondt i lang tid, siger Robert Lewandowski efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også Polens træner, Adam Nawalka, tog nederlaget tungt. Men han understreger, at han er stolt af sine spillere - og særligt Lewandowski.

- Lewandowski er altid et vigtigt element for dette hold. Han er anfører, han motiverer spillerne, og han er en fremragende spiller. Den her turnering har været god for Polen og for ham. Fremtiden ser lys ud, og jeg tror, vi kan gøre det godt i Rusland, siger Nawalka.

Rusland er værtsland for verdensmesterskaberne i 2016. Polen er blandt andet i pulje med Danmark i kvalifikationen til VM.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.