Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Polsk drop sikrer Chelsea tre point mod Swansea

Chelsea var klart bedst mod Swansea, men måtte alligevel slide hårdt for sejren på 3-1 på hjemmebane.

Cesc Fabregas sendte Chelsea på vinderkurs med målet til 1-0 mod Swansea, men Premier Leagues førerhold kom senere i problemer. Scanpix/Glyn Kirk
Cesc Fabregas sendte Chelsea på vinderkurs med målet til 1-0 mod Swansea, men Premier Leagues førerhold kom senere i problemer. Scanpix/Glyn Kirk

London. Trods spillemæssig overlegenhed balancerede Chelsea på randen af et overraskende pointtab hjemme mod Swansea, men et drop af Lukasz Fabianski i Swansea-målet var med til at sørge for hjemmesejr på 3-1.

Cesc Fabregas havde fået chancen fra start efter en periode som indhopper, og efter knap 20 minutters spil betalte han tilbage med målet til 1-0.

Chelsea var dominerende fra start, og efter et par kombinationer fik Fabregas tæmmet en svær bold i feltet. Med en kontrolleret afslutning sendte han fladt bolden ind til Chelsea-føring.

Efter 26 minutter var Fabregas tæt på igen, men Lukasz Fabianski diskede op med en fin redning på spanierens helflugter.

Der var klar niveauforskel på de to hold, men bedst som Chelsea var på vej til at tage en fortjent, om end lidt lille, 1-0-føring med til pause, slog Swansea til i tillægstiden.

Et frispark ikke langt inde på hjemmeholdets banehalvdel blev lagt over et døsigt Chelsea-forsvar, og så kunne Fernando Llorente heade en overraskende udligning ind.

Selv om udligningen var noget af en mavepuster for Chelsea, kom holdet stærkt ud til anden halvleg.

To gange på de første fem minutter var man tæt på at komme i front igen. Først havde Eden Hazard et flot forsøg, inden Fabregas ramte overliggeren.

Som halvlegen skred frem gik hjemmeholdet lidt i stå, og det blev nemmere for Swansea at holde Chelsea fra chancer.

Efter en svær periode for London-holdet kom Swansea-keeper Fabianski i gavehumør. På et langskud fra Pedro Rodríguez sjuttede bolden under polakken, og så var ligaduksene atter på vej mod tre point.

Sejren blev cementeret seks minutter før tid, da Diego Costa flugtede bolden ind til 3-1 fra tæt hold.

Med sejren fører Chelsea ligaen med 11 point ned til Manchester City, som dog har spillet en kamp færre.

I lørdagens øvrige kampe sejrede Everton 2-0 hjemme over Sunderland, mens Crystal Palace slog Middlesbrough uden Viktor Fischer med 1-0.

West Bromwich vendte 0-1 til 2-1 mod Bournemouth, og Hull og Burnley delte i porten med 1-1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.