Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politirazzia mod skiskydningsforbund rammer også Norge

Den Internationale Skiskydning Unions (IBU) hovedkvarter har været udsat for en politirazzia.

»I skiskydning bliver blodpas-systemet manipuleret og saboteret,« siger Rodchenkov til NRK.
»I skiskydning bliver blodpas-systemet manipuleret og saboteret,« siger Rodchenkov til NRK.

Tirsdag blev Den Internationale Skiskydning Union (IBU) udsat for en politirazzia i Østrig, og onsdag kom turen så til Norge.

Det oplyser det norske medie NRK ifølge nyhedsbureauet NTB.

Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) bekræfter i en mail til NRK, at razziaen i Østrig og i Norge skyldes dopingmistanke.

»Wada bekræfter, at spørgsmålet er knyttet til doping, men vi vil ikke kommentere noget ud over dette,« skriver kommunikationschefen i Wada, James Fitzgerald, i en mail til NRK.

Det oplyses ikke, hvor i Norge, der er foretaget en razzia, men tirsdag slog det østrigske politi til i IBU's hovedkvarter i Salzburg.

Ifølge AP har politiet været optaget af Nicole Resch, der er generalsekretær i IBU samt norske Anders Besseberg, der har været i spidsen for IBU siden 1993.

IBU bekræfter også på sin hjemmeside, at det er Resch og Besseberg, der har politiets interesse.

Ifølge IBU har Nicole Resch anmodet om orlov på grund af politiefterforskningen, mens 72-årige Anders Besseberg ikke har givet lyd fra sig, meddeler NTB.

Ifølge NRK er økonomiske kriminalitet også en del af efterforskningen og razziaerne.

Tidligere onsdag langede den russiske whistleblower Grigory Rodchenkov hårdt ud efter IBU.

»I skiskydning bliver blodpas-systemet manipuleret og saboteret,« siger Rodchenkov til NRK.

Grigory Rodchenkov er tidligere chef for Ruslands antidoping-laboratorium. Han lever i dag i eksil i USA, efter at han har afsløret omfattende dopingsnyd i Rusland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.