Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pittsburghs mesterhold massakrerede Nashville i NHL-finale

Femte finalekamp blev en ren nedsabling af Nashville Predators, der måtte forlade isen med et 0-6-nederlag.

Pittsburgh mangler kun en enkelt sejr i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe. Scanpix/Kirk Irwin
Pittsburgh mangler kun en enkelt sejr i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe. Scanpix/Kirk Irwin

Pittsburgh Penguins er et stort skridt tættere på at genvinde sin titel i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Natten til fredag dansk tid vandt det forsvarende mesterhold 6-0 på hjemmebane over Nashville Predators.

Dermed bringer Pittsburgh sig foran 3-2 i opgør i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Der var reelt set kun et hold på isen fra kampens start.

Efter første periode havde Pittsburgh bragt sig foran 3-0 på mål af Justin Schultz, Bryan Rust og Evgeni Malkin.

Anden periode blev ikke meget bedre for Nashville Predators, der igen måtte indkassere tre scoringer.

Denne gang var det Conor Sheary, Phil Kessel og Ron Hainsey, der stod for at prikke pucken ind bag Nashvilles sidste skanse.

Det var ellers udfordreren fra Nashville Predators, der havde momentum inden kampen.

Med to sejre i træk på henholdsvis 5-1 og 4-1 havde holdet fra Tennessee kæmpet sig tilbage i finaleserien, efter at Pittsburgh havde vundet de første to kampe.

Nashville får en chance for at tvinge serien ud i et syvende og afgørende opgør, når kamp nummer seks finder sted i Nashville natten til mandag.

Hvis Pittsburgh vinder kampen, bliver holdet det første til at vinde NHL to år i træk siden Detroit Red Wings i 1998.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.