Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pittsburgh-stjerner knuser Miami i NFL-slutspilssejr

Miami Dolphins kom aldrig tæt på at true Pittsburgh Steelers, da de to hold mødtes i NFL-slutspillet søndag.

Pittsburgh Steelers' stjerne-receiver Antonio Brown løber fra alt og alle i slutspilskampen mod Miami Dolphins søndag. Scanpix/Rob Carr
Pittsburgh Steelers' stjerne-receiver Antonio Brown løber fra alt og alle i slutspilskampen mod Miami Dolphins søndag. Scanpix/Rob Carr

Pittsburgh. Hvis man vil videre i NFL-slutspillet, så gælder det om at være skarp fra start i kampene, men det var Miami Dolphins ikke, da holdet gæstede Pittsburgh Steelers under råkolde vejrforhold.

På Pittsburghs tre første boldbesiddelser scorede holdet touchdown, og det lagde grundstenen til sejren på 30-12.

Pittsburghs Antonio Brown er blandt NFL's absolut bedste receivere, og hvis nogen skulle være i tvivl, så satte han en tyk streg under det søndag.

Han var sammen med runningback Le'Veon Bell en dominerende skikkelse i kampen, og især i starten var Brown enestående.

Efter bare otte minutters spil af kampen havde Brown grebet bolden tre gange fra quarterback Ben Roethlisberger for vanvittige 119 yards og to touchdowns.

Det sendte Pittsburgh i front med 14-0, og efter en field goal-reducering af Miami, tog Bell over.

Han leverede et touchdown til 20-3, og han endte med at løbe for imponerende 167 yards i kampen.

Med 20-6 ved pausen havde Miami lang vej tilbage, og med både kastede interceptions og fumbles gjorde Miami-holdet det svært for sig selv, og derfor endte det i en sikker Pittsburgh sejr.

Le'Veon Bell luntede endnu et touchdown ind i tredje quarter, og derefter blev sejren kørt hjem, selv om Miami fik scoret et trøste-touchdown med godt fem minutter igen.

I næste runde af slutspillet skal Pittsburgh op mod Kansas City Chiefs på udebane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.