Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pittsburgh slår igen San Jose og fører 2-0 i NHL-finale

Pittsburgh Penguins vandt 2-1 i overtiden mod San Jose Sharks på et mål af førsteårsspiller Conor Sheary.

Pingvinerne rykker tættere og tættere på sejren i Stanley Cup-finalen i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Tidligt torsdag morgen slog Pittsburgh Penguins igen San Jose Sharks, og de sorte og gule hockeyspillere fra Pittsburgh bringer sig dermed foran 2-0 i kampe i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Kampen blev en tæt affære, hvor der ikke blev scoret i første periode. Phil Kessel bragte Pittsburgh foran 1-0 i midten af anden periode, før Justin Braun udlignede med kun omkring fire minutter tilbage af kampen.

Derfor måtte holdene ud i overtid, og her viste Pittsburgh sig hurtigt som det stærkeste hold. Førsteårsspilleren Conor Sheary scorede det afgørende mål efter kun knap tre minutter, og så brød hjemmepublikummet i Consol Energy Center ud i jubel.

De to første opgør er blevet spillet i Pittsburgh, der klarede sig bedst i den regulære sæson. Dermed har holdet haft en hjemmebanefordel i opgørene mod San Jose Sharks.

Nu rykker finaleserien så til Californien og San Jose, der er pisket til at vinde en af de næste to kampe, hvis ikke Pittsburgh skal løbe af sted med Stanley Cup-trofæet.

Mens San Jose Sharks er i sin første NHL-finale nogensinde, står Pittsburgh i finalen for femte gang.

Klubben har tre gange vundet Stanley Cup-trofæet, senest i 2009.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.