Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pittsburgh Penguins vinder Stanley Cup med sene mål

Ishockeyspillerne fra Pittsburgh slog til, da der resterede 85 sekunder af kampen mod Nashville Predators.

Tidligt mandag morgen dansk tid vandt Pittsburgh Penguins på udebane 2-0 mod Nashville Predators. Det var holdets fjerde sejr i finaleserien, som Pittsburgh dermed vinder 4-2.
Tidligt mandag morgen dansk tid vandt Pittsburgh Penguins på udebane 2-0 mod Nashville Predators. Det var holdets fjerde sejr i finaleserien, som Pittsburgh dermed vinder 4-2.

Pittsburgh Penguins vandt for andet år i træk den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Tidligt mandag morgen dansk tid vandt holdet på udebane 2-0 over Nashville Predators.

Det var holdets fjerde sejr i finaleserien, som Pittsburgh dermed vandt 4-2 i kampe.

»Vi vidste, at det ville blive svært hele året. Vi blev ved med at kæmpe for det, selv om vi har været ramt af mange skader og den slags,« siger Pittsburgh-kaptajn Sidney Crosby ifølge nhl.com.

»Vi blev bare ved med at finde løsninger. Det er sådan set det, vi har gjort i hele sæsonen og i playoffkampene. Og det er fedt at være i stand til det,« siger han.

Det er første gang i næsten to årtier, at et hold vinder Stanley Cup-trofæet to år i træk.

Sidste gang et NHL-hold vandt to år i træk var i 1997 og 1998, da Detroit Red Wings gjorde det.

»Det var vores mål fra starten af året. Vi vidste, at det ikke var blevet præsteret i lang tid.«

»Det er en fantastisk følelse at være stand til at gennemføre det,« lyder det fra Sidney Crosby.

Pittsburgh-kaptajnen blev kåret til NHL-slutspillets bedste spiller. I 24 kampe i slutspillet scorede Sidney Crosby otte mål og lavede 19 assister.

Dog kom Sidney Crosby ikke på tavlen imod Nashville i det, der skulle vise sig at blive den sidste og afgørende kamp.

Den sjette kamp i dette års finaleserie blev afgjort med under to minutter tilbage.

De første to perioder var endt uden mål, men med 85 sekunder tilbage lykkedes det for Patric Hornqvist at få hul på bylden.

Og 14 sekunder før slutfløjt gjorde Carl Hagelin det til 2-0 for Pittsburgh, da han scorede i tomt mål.

Det var femte gang, at Pittsburgh vandt Stanley Cup i klubbens historie, og alle fem gange er mesterskabet blevet sikret på udebane.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.