Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Piotr efter Wozniackis storsejr: Caroline tænker for meget

Solen så ud til at genere danskeren, der alligevel vandt klart i anden runde ved Australian Open.

Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, var ikke ubetinget tilfreds efter den danske tennisstjernes sejr ved Australian Open.

- I dag var det meget anderledes fra første kamp. Caroline lader sig irritere af solen. Hun skal fokusere mere på sit eget spil, siger Piotr Wozniacki efter kampen natten til torsdag dansk tid.

Den tidligere verdensetter vandt ellers klart 6-1, 6-3 over kroaten Donna Vekic.

Men undervejs var det tydeligt, at Caroline Wozniacki blev generet af solen, når hun skulle serve.

- Hun begynder at tænke for meget på andre ting, end dem der sker på banen. Det skal hun ikke gøre, hvis hun skal kontrollere kampe. Hun tænker for meget, og det kommer ind i hendes hoved, og det kan blive bedre, siger træneren.

Wozniacki lavede nul serveesser under kampen. Til gengæld lavede hun fem dobbeltfejl.

Der kommer formentlig noget hårdere modstand til Wozniacki, når hun spiller sin tredjerundekamp på anlægget i Melbourne.

Her venter niendeseedede Johanna Konta, der med fremragende spil i anden runde slog den unge japaner Naomi Osaka ud af Australian Open.

Konta og Wozniacki har på usædvanlig vis aldrig mødt hinanden før.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.