Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Paris overvejer at tilføje e-sport til OL-programmet

Når de olympiske lege efter alt at dømme kommer til Paris i 2024, kan e-sport muligvis være på programmet.

Vicepræsidenten i Paris' olympiske komité, Tony Estanguet (til venstre), er åben for at tilføje e-sport til OL-programmet i 2024. Reuters/Pool
Vicepræsidenten i Paris' olympiske komité, Tony Estanguet (til venstre), er åben for at tilføje e-sport til OL-programmet i 2024. Reuters/Pool

En støt stigende interesse verden over får nu arrangørerne af de olympiske lege i 2024 til at overveje at tilføje e-sport til programmet.

Arrangøren bliver efter alt at dømme Paris, og vicepræsidenten i byens olympiske komité, Tony Estanguet, siger, at e-sport er på radaren.

»Vi bliver nødt til at se på det, for vi kan ikke bare sige: »Det er ikke noget for os. Det er ikke OL«,« siger Tony Estanguet til nyhedsbureauet AP.

»Ungdommen er interesseret i e-sport og lignende. Så lad os kigge på det. Lad os mødes med dem og se, om vi kan komme til enighed,« lyder det.

Programmet for OL bliver formet i 2019 og færdiggjort af Den Olympiske Komité (IOC) umiddelbart efter legene i Tokyo i 2020.

»Jeg synes, det er spændende at snakke med IOC og med e-sportsfamilien for at forstå, hvorfor det er blevet sådan en succes,« siger Tony Estanguet.

Paris er ikke officielt valgt som værtsby for legene i 2024, men da Los Angeles er gået med til at holde OL i 2028, og de øvrige kandidater har trukket sig, er Paris eneste tilbageværende bud på en værtsby i 2024.

Paris vælges officielt som værtsby i Lima i september.

»Vi skal bruge noget tid efter IOC-mødet i september til at snakke med nye folk og interessenter. Og IOC kommer til at have det sidste ord i forhold til at få e-sport på programmet,« siger Tony Estanguet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.