Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Panamas VM-hold blev bestjålet under testkamp mod Norge

Flere spillere på Panamas landshold fik stjålet værdigenstande fra hotellet, mens de spillede kamp i Oslo.

Flere spillere på Panamas landshold fik stjålet værdigenstande fra hotellet, mens de spillede kamp i Oslo.
Flere spillere på Panamas landshold fik stjålet værdigenstande fra hotellet, mens de spillede kamp i Oslo.

Flere spillere fra Panamas fodboldlandshold fik stjålet værdigenstande, efter der var indbrud på tre af holdets hotelværelser i Nydalen i Oslo. Det skriver det panamanske fodboldforbund på Twitter.

Tyveriet skete, mens Panama spillede en VM-testkamp mod Norge onsdag aften på Ullevaal stadion i Oslo.

Politiet i Oslo bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at de blev kaldt ud til indbrud på hotellet onsdag aften.

Politiet forklarer, at man forsøger at danne sig et overblik over, hvor store værdier der er tale om.

»Vi snakker om større værdier, end jeg plejer at have på et hotelværelse, men hvor meget det nøjagtigt er, ved vi ikke endnu,« siger operationschef i Oslo Politi Rune Hekkelstrand til NTB.

Ifølge det norske medie VG skriver lokale medier i Panama, at forsvarsspilleren Román Torres angiveligt har fået stjålet 1000 dollar og to ure.

Også målmand Jaime Penedo og fodboldforbundets vicepræsident skulle være bestjålet.

Panama tabte testkampen mod Norge med 0-1. Norge er ikke kvalificeret til VM.

Panama skal spille sin første VM-kamp den 18. juni mod Belgien. Derudover skal holdet møde England og Tunesien i gruppespillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.