Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Özil sparker nyt liv i Arsenals europæiske drømme

Arsenal hentede en tiltrængt sejr på 2-1, da London-holdet gæstede Middlesbrough mandag aften.

Alexis Sánchez skruer et flot frispark i mål i udekampen mod Middlesbrough i Premier League. Reuters/Lee Smith
Alexis Sánchez skruer et flot frispark i mål i udekampen mod Middlesbrough i Premier League. Reuters/Lee Smith

Med en 2-1-sejr på udebane over Middlesbrough holder Arsenal liv i drømmen om at komme i top-4 i Premier League og dermed få adgang til næste sæsons Champions League.

Alexis Sánchez og Mesut Özil stod for scoringerne, som sender London-holdet op på 57 point for 31 kampe. Fjerdepladsen indtages øjeblikkeligt af Manchester City, som har 64 point for 32 kampe.

Middlesbrough var nok en gang uden danske Viktor Fischer i opgøret.

Arsenal sad tungt på spillet i de første 45 minutter i Middlesbrough, men der skulle en dødbold til at sende de gæstende favoritter i front.

Tre minutter før pausen drejede Alexis Sánchez smukt et frispark fra 20 meters afstand over muren og i kassen.

Arsene Wengers mandskab har dog i hele sæsonen vist store udsving i kampene, og det skete igen mandag.

Blot fem minutter efter pausen så Laurent Koscielny alt andet end imponerende ud i sit defensive arbejde på et indlæg.

Tæt under mål tabte han fuldstændig sin markering af Alvaro Negredo, som kunne kaste sig frem og udligne til 1-1.

Anden halvleg lignede til tider en åben slagsudveksling, hvor Arsenal spillede sig igennem til flere gode chancer, mens Middlesbrough flere gange var farlige på dødbolde og kontra.

Man fornemmede, at det sidste mål ikke var faldet, og 20 minutter før tid kom Arsenal i front igen. Og igen på et flot mål.

Alexis Sánchez løftede bolden ind i feltet til Aaron Ramsey, som med brystet elegant lagde bolden ned til Mesut Özil. Fra nært hold sparkede han resolut bolden ind med den ellers kolde højrefod til 2-1.

Der var chancer i begge ender, men 2-1 holdt kampen ud. Dermed fik Arsenal sat prop i den kedelige udebanestatistik. Holdet havde tabt de seneste fire udekampe i ligaen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.