Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overraskelse på Wembley: Okore og Aston Villa i FA Cup-finalen

Jores Okore så ud til at blive den helt store skurk for Aston Villa mod Liverpool i FA Cup-semifinalen, men danskeren og holdet kæmpede sig tilbage og vandt 2-1 efter at have været bagud. Nu venter Arsenal i finalen.

Okore startede ude, men blev allerede skiftet ind efter 26 minutter på grund af en skade til Nathan Baker. Desværre for danskeren blev han hurtigt gjort til skurk, da han var indblandet i Liverpools mål til 1-0.

Den danske forsvarsspiller fik ikke ekspederet en bold ud af Villa-feltet. Og i samarbejde med holdkammerat Fabian Delph fumlede han bolden ind i fødderne på Coutinho, hvis afslutning tilfældigt ramte Okore og snød målmand Shay Given.

Heldigvis for Okore var det et veloplagt angreb, som Aston Villa stillede med. Så allerede seks minutter efter Liverpool-scoringen kunne Christian Benteke udligne til 1-1.

Kort inde i anden halvleg fik Aston Villa også bragt sig foran på en scoring af Fabian Delph. Herefter forsøgte Liverpool at sætte et pres, men i modsætning til hændelsen i første halvleg, så stod Okore og forsvarskollegerne godt imod.

Kampen endte 2-1. Dermed kan Aston Villa se frem til en FA Cup-finale på Wembley mod Arsenal, som slog Reading i deres semifinale.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.