Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opsat U21-landshold rejser til Polen med friske ben

Mandag og tirsdag har U21-landsholdet haft træningsfri for at sikre fysisk og mental friskhed før EM.

U21-landsholdet og landstræner Niels Frederiksen flyver tirsdag aften til Krakow, hvor holdet har base under EM-slutrunden. Scanpix/9290 Björn Lindgren/tt
U21-landsholdet og landstræner Niels Frederiksen flyver tirsdag aften til Krakow, hvor holdet har base under EM-slutrunden. Scanpix/9290 Björn Lindgren/tt

Det danske U21-landshold i fodbold flyver tirsdag aften fra København til Krakow, hvor holdet har base under EM-slutrunden, der for Danmarks vedkommende begynder søndag.

Frem mod afrejsen har spillerne fået fri for træning både mandag og tirsdag for at sikre, at de er helt friske. Det fortæller U21-landstræner Niels Frederiksen i lufthavnen før afrejsen mod Polen.

»Spillerne har lige fået et lille afbræk. Vi kan risikere at være samlet i lang tid - det håber vi jo, at vi skal være - så spillerne har fået 36 timer, hvor de lige har kunnet se familien og få tankerne hen på noget andet.«

»Det er rigtig vigtigt, at vi møder op med helt friske hoveder og ben,« siger Niels Frederiksen.

»Men hvis jeg skulle tage beslutningen i dag, så er jeg sgu ikke sikker på, at jeg havde gjort det, for der er så meget, som jeg gerne vil have trænet med dem, men jeg håber, at det betaler sig på den lange bane,« tilføjer træneren med et smil.

Holdet har spillet sammen siden efteråret 2015, og man kan godt begynde at tale om forventningens glæde, før knap to års arbejde skal kulminere.

»Jeg har en god mavefornemmelse. Vi glæder os meget. Det bliver forhåbentlig både spændende og sjovt, og vi ser rigtig meget frem til det.«

»Vi har - altså spillerne har - arbejdet på det her i to år, og det er prikken over i'et, at vi skal ned og deltage i en rigtig slutrunde. Det kan man ikke andet end at glæde sig til,« siger Niels Frederiksen.

Backen Frederik Holst er en af dem, der sætter ord på sin glæde over "endelig" at skulle i gang.

»Jeg glæder mig helt sindssygt. Vi har lige haft lidt fri, sagt på gensyn til familie og sådan, og nu har jeg vildt meget energi, som jeg bare glæder mig til at komme ned og bruge.«

»Det bliver mega fedt endelig at komme i gang og lige få trænet nogle gange, så vi er klar til at møde Italien på søndag,« siger Frederik Holst.

Foruden Italien er danskerne i gruppe med Tyskland og Tjekkiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.