Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Olesen rykker 15 pladser frem efter stime af birdies

Thorbjørn Olesen slår ud på en delt 25.-plads på søndagens finalerunde i PGA-turnering i Ohio.

Thorbjørn Olesen skyder 15 pladser frem i feltet efter runde i tre slag under par ved PGA-turnering i Ohio. Scanpix/Manuel Salazar
Thorbjørn Olesen skyder 15 pladser frem i feltet efter runde i tre slag under par ved PGA-turnering i Ohio. Scanpix/Manuel Salazar

Akron. Thorbjørn Olesen spillede lørdag sin bedste runde i denne uges PGA-turnering, Bridgestone Invitational, i Ohio i USA.

Med en score i 67 slag - tre under par - rykker den danske golfspiller 15 pladser frem i det stjernespækkede felt.

Dermed slår han på søndagens finalerunde ud på en delt 25. plads. Med en samlet score efter 54 huller i par er han ni slag efter en duo bestående af Zach Johnson fra USA og belgieren Thomas Pieters.

Danskeren grundlagde sin solide runde på de første ni huller med fire birdies. Kun hul tre voldte vanskeligheder, som endte med en bogey.

De sidste ni huller gik han i par efter to birdies og to bogeys.

Den tidligere verdensetter Rory McIlroy udskiftede før turneringen sin caddie gennem næsten ti år, J.P. Fitzgerald.

Og indtil en permanent afløser er fundet, har han fået en af sine bedste venner til at bære sine golfkøller og komme med gode råd. Og det går tilsyneladende godt.

Den flerdobbelte majorvinder fra Nordirland er på en delt femteplads i seks slag under par. Dermed er han tre slag efter de førende.

Næste uge spilles sæsonens sidste majorturnering, PGA Championship, i Charlotte i den amerikanske delstat North Carolina.

Her stiller tre danskere til start, Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.