Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OL-sølvvinderen Mark O. Madsen drømmer om megakamp i MMA

Mark O. Madsen vil bruge sin mangeårige erfaring fra elitesport til at blive så god som muligt i MMA.

(ARKIV) Mark O. Madsen efter sin kamp mod den tidligere svenske MMA-mester Matthias Freyschuss under MMA Galla i Nykøbing Falster Hallen, lørdag den 13. januar 2018.
(ARKIV) Mark O. Madsen efter sin kamp mod den tidligere svenske MMA-mester Matthias Freyschuss under MMA Galla i Nykøbing Falster Hallen, lørdag den 13. januar 2018.

København. Mange danskere kender Mark O. Madsen fra hans tid som bryder, men OL-sølvvinderen fra 2016 har nu skiftet brydningen ud med kampsportsgrenen Mixed Martial Arts (MMA).

Lørdag skal danskeren kæmpe sin fjerde professionelle kamp mod englænderen Dez Parker, som har 17 professionelle kampe på cv'et.

MMA er stadig et nyt territorie for Mark O. Madsen i forhold til hans lange karriere inden for brydning. Men drømmene er fortsat store.

- Jeg drømmer om UFC (Ultimate Fighting Championship, red.), og jeg drømmer ultimativt om en megakamp i UFC, siger han.

Han fastholder dog samtidig sin disciplin fra de mange år som elitesportsudøver.

- For mig er det en livsstil at træne, sove og spise og prøve at blive den bedste version af mig selv i forhold til mit håndværk, lyder det.

Mark O. Madsen kalder kampen mod Dez Parker for sin største test i MMA til dato, men ser samtidig frem til udfordringen.

- Han bliver kaldt "The Arm Collector", fordi han har sluttet en stor del af sine kampe på en armlås fra brasiliansk jiu-jitsu. Så han er dygtig i gulvkamp. Det er en rigtig spændende udfordring, fordi ben er uvant for mig som bryder, hvor alt foregår over bæltestedet, siger Mark O. Madsen.

Danskeren har vundet alle sine tre professionelle kampe i sporten. Den tidligere bryder kan bruge sin store erfaring fra sporten i MMA, men det er alligevel ikke selve brydningen, som han lægger mest vægt på i sin nye kampsportsgren.

- Det, jeg prøver at tage mest med, er min tilgang til planlægning og forberedelse. Der er mange, der forestiller sig, at elitesport handler om talent. Men i min verden slår hårdt arbejde talent hver gang. Det, jeg tror på, er planlægning, eksekvering og evaluering, siger han.

Kampen mellem Madsen og Parker er en af ti kampe, som finder sted på lørdag til MMA Night i Brøndby Hallen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.