Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OL-nedtur fortsætter: Curlingkvinder taber for sjette gang

Madeleine Dupont og de danske curlingkvinder tabte til russerne. Danmark er nu OL-turneringens dårligste hold.

Madeleine Dupont og det danske curlinghold har udspillet deres rolle før de to sidste kampe ved OL-turneringen i Sydkorea. Scanpix/Aaron Favila
Madeleine Dupont og det danske curlinghold har udspillet deres rolle før de to sidste kampe ved OL-turneringen i Sydkorea. Scanpix/Aaron Favila

Pyeongchang. De danske kvinder indkasserede mandag det sjette nederlag i den olympiske curlingturnering i Sydkorea.

Skipper Madeleine Dupont og det danske hold tabte 7-8 til Rusland, der stiller op under neutralt flag.

Duellen mellem turneringens to svageste hold blev en afvekslende affære, hvor russerne kom bedst fra start og var foran med 2-0 efter tre ender. Men Danmark blev lukket tilbage i fjerde ende og udlignede til 2-2.

Håbet om den anden danske sejr i Pyeongchang led et knæk i femte ende, hvor Rusland fik tre sten i huset og bragte sig foran 5-2.

Det lykkedes alligevel at skabe spænding, da Dupont og co. fik reduceret til 4-5 i sjette ende.

Russerne tog syvende ende med 1-0, og bagud 4-6 var der for alvor pres på danskerne i ottende ende, hvor Madeleine Dupont skulle sætte sidste sten. Den fordel misbrugte hun. I stedet kom russerne foran med 7-4.

Bedst som kampen så ud til at være afgjort, fik Danmark udlignet til 7-7 i en forrygende niende ende.

Det lykkedes dog ikke at fuldføre det overraskende comeback i tiende ende, hvor den sidste danske sten ikke nåede ind i huset, og så var den russiske sejr en realitet.

Med en sejr og seks nederlag indtager Danmark sidstepladsen og er uden chance for at nå semifinalerne med to kampe tilbage.

De danske herrer har gjort det en anelse bedre. Skipper Rasmus Stjerne og co. står noteret for to sejre og fem nederlag før de to sidste gruppekampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.