Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Okore før Premier League-bundkamp: Vi har savnet heldet

Aston Villa brænder for at vise, at bundplaceringen i Premier League er en tilfældighed, siger Jores Okore.

Birmingham: 8 point for 19 kampe og en sidsteplads med 11 point op til redning. Situationen i bunden af Premier League er kritisk for Aston Villa.

Men billedet er lidt misvisende, mener holdets danske spiller, Jores Okore, efter 18 ligakampe på stribe uden sejr.

- Vi har været med i kampene og har præsteret virkelig godt, men vi har ikke haft heldet til at komme foran eller score sejrsmålet, siger Okore i et interview med den engelske avis Mirror.

 

Lørdag eftermiddag venter lidt af en skæbnekamp på udebane mod Sunderland, der ligger næstsidst i rækken med 12 point.

- For os handler det om at komme ud og vise, at det er en tilfældighed, at vi ligger i bunden og ikke har vundet længe. Vi vil vise, at vi er et Premier League-hold, og at vi kan vinde kampe.

 

- Vi har manglet en smule, men forhåbentlig kan vi komme i gang lørdag, hvis vi kan få en smule held vores vej, når vi har chancerne, siger midterforsvareren.

Han finder optimisme i præstationerne mod Newcastle og West Ham, der begge sluttede 1-1 henholdsvis 19. og 26. december.

- Særligt i anden halvleg mod Newcastle og West Ham viste vi fremragende spil, og kan vi vise mere af det, kan vi virkelig forbedre os, siger Okore.

Lørdagens bundopgør begynder klokken 16.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.