Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Officielt: Wozniacki topper verdensranglisten

Caroline Wozniacki indtager førstepladsen på verdensranglisten med 7965 point. Simona Halep har 7715 point.

Caroline Wozniacki viser sit trofæ frem efter triumfen ved Australian Open. Scanpix/Ng Han Guan
Caroline Wozniacki viser sit trofæ frem efter triumfen ved Australian Open. Scanpix/Ng Han Guan

København. Alle udregninger har slået det fast i flere dage. Og mandag blev det så helt officielt.

Caroline Wozniacki topper igen verdensranglisten i tennis efter lørdagens finalesejr over Simona Halep i grand slam-turneringen Australian Open.

WTA, Women's Tennis Association, offentliggjorde mandag listen, og her var der flere forskydninger i top-10.

Wozniacki overhaler Halep på førstepladsen som den mest omtalte ændring. Wozniacki har 7965 point, mens Halep har 250 point mindre.

Der er et stykke ned til nummer tre, som er ukrainske Elina Svitolina med 6085 point.

Svitolina skubber Garbiñe Muguruza ned på fjerdepladsen. Spanieren har 5690 point.

Angelique Kerber er tilbage i top-10, efter at tyskeren nåede frem til semifinalen i Australian Open. Kerber, som tabte semifinalen til Halep, er nummer ni med 3031 point.

Hele top-10 ser således ud:

1. Caroline Wozniacki, 7965 point.

2. Simona Halep, 7715.

3. Elina Svitolina, 6085.

4. Garbiñe Muguruza, 5690.

5. Karolína Plísková, 5445.

6. Jelena Ostapenko, 4901.

7. Caroline Garcia, 4495.

8. Venus Williams, 4278.

9. Angelique Kerber, 3031.

10. Kristina Mladenovic, 2935.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.