Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Özil spillede hovedrollen i Arsenals storsejr over Liverpool

Mesut Özil spillede en fremragende kamp i Arsenals 4-1-sejr over Liverpool.
Mesut Özil spillede en fremragende kamp i Arsenals 4-1-sejr over Liverpool.

Arsenal spillede velsagtens sæsonens bedste kamp, da de sendte Brendan Rodgers' tropper hjem til Liverpool med et ydmygende 4-1-nederlag.

Arsenal startede kampen som lyn og torden med deres velkendte boldbesiddelse og hurtige genpres. Hjemmeholdet virkede meget oplagte og insisterende på, at de ville udbygge deres suveræne sejrsrække i Premier League til otte i træk.

Det var dog Liverpool, der kom frem til kampens første store chance. Lazar Markovic blev spillet helt fri i højre side, men i stedet for at skyde selv forsøgte han at spille bolden på tværs til Raheem Sterling, men afleveringen var sløset, og chancen løb ud i sandet.

I stedet spillede Arsenal ufortrødent videre. Det udmøntede sig i 1-0-scoringen, da den talentfulde højreback Hector Bellerin fra kanten af feltet sparkede bolden i det lange hjørne. En flot scoring fra Bellerin, der har en fortid i Barcelonas ungdomsafdeling.

Arsenal var dog langt fra færdige med at imponere. Tre minutter senere var Mesut Özil på pletten med 2-0-scoringen. På et direkte frispark sendte tyskeren bolden i det lange hjørne, hvor Simon Mignolet i Liverpool-målet stod forkert placeret.

Samme Mesut Özil imponerede igen lige før pausen, da han fandt Alexis Sanchez, som efter et par snævre driblinger smadrede bolden op under overliggeren til stor jubel for hjemmeholdets fans. Arsenal havde vel ikke spillet en bedre første halvleg hele sæsonen, end tilfældet var lørdag eftermiddag.

Liverpool havde ikke opgivet at få et godt resultat med hjem fra Emirates, så de skiftede Daniel Sturridge ind fra anden halvlegs start. Det gav dog først pote sent i kampen, da Jordan Henderson reducerede på straffespark. I slutminutterne fik udeholdets Emre Can sit andet gule kort og måtte forlade banen i skuffelse før tid.

I overtiden smækkede Olivier Giroud bolden i mål med sit farlige venstreben til kampens resultat 4-1. Det var franskmandens 14. sæsonscoring i Premier League.

Med sejren rykker Arsene Wengers tropper op på andenpladsen i Premier League. Manchester City kan dog tilbageerobre den placering med en sejr over Crystal Palace mandag. Liverpool ligger på femtepladsen med et stykke vej op til de adgangsgivende Champions League-placeringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.