Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østrigsk skikonge knuste konkurrenterne i slalom-VM

Marcel Hirscher tog en overlegen sejr i VM's sidste disciplin og sørgede for østrigsk dobbelttriumf.

Marcel Hirscher vandt sin anden guldmedalje ved VM i St. Moritz. Scanpix/Fabrice Coffrini
Marcel Hirscher vandt sin anden guldmedalje ved VM i St. Moritz. Scanpix/Fabrice Coffrini

Marcel Hirscher er fortsat skiverdenens ubestridte topfigur.

Søndag satte den 27-årige østriger en streg under sin status, da han i suveræn stil vandt mændenes slalom, som var sidste disciplin ved VM i St. Moritz.

Hirscher var 68 hundrededele af et sekund hurtigere end landsmanden Manuel Feller, der noget overraskende vandt sølv i det solbeskinnede schweiziske skiområde.

Feller har aldrig været på sejrspodiet i et World Cup-løb, men på et stærkt andet gennemløb lå han længe i spidsen, indtil Hirscher altså forpurrede det, der ville have været noget af en choksejr.

Hirscher, som har vundet den samlede World Cup i de seneste fem sæsoner, har nu seks VM-guldmedaljer i samlingen. Tidligere ved dette VM tog han også guld i storslalom.

Bronzemedaljen gik til den tyske veteran Felix Neureuther, mens norske Henrik Kristoffersen skuffede og sluttede uden for medaljerækken.

Kristoffersen har ellers været skræmmende stærk i World Cup-sæsonen, hvor han har vundet fem slalomafdelinger, men han fandt ikke helt samme form ved VM.

Med resultatet af slalomkonkurrencen står det også klart, at Østrig bliver bedste nation ved VM med tre guldmedaljer, fire sølv og to bronze.

Lige i hælene følger rivalen Schweiz, mens Frankrigs to guldmedaljer rækker til en tredjeplads i nationskonkurrencen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.