Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østrigsk sejrsmonster fortsætter slalomdominans

Marcel Hirscher tog søndag sæsonens femte slalomsejr på stribe i World Cuppen.

Marcel Hirscher endte øverst på podiet i slalom-World Cuppen for femte gang i træk. Scanpix/Fabrice Coffrini
Marcel Hirscher endte øverst på podiet i slalom-World Cuppen for femte gang i træk. Scanpix/Fabrice Coffrini

Wengen. De seneste seks år har østrigeren Marcel Hirscher vundet den samlede World Cup i alpint skiløb, og den 28-årige stjerne har sat kursen mod endnu en titel.

Søndag tog Hirscher sejren i slalom i schweiziske Wengen, og det var østrigerens femte sejr på stribe i slalom i sæsonen.

Hirscher var hurtigst i begge gennemløb på den svære og isede piste, og han var samlet set 0,93 sekunder hurtigere end den evige toer i denne sæson, nordmanden Henrik Kristoffersen.

Kristoffersen havde ellers vundet på pisten i Wengen de to seneste år, hvor Hirscher indtil søndag aldrig havde triumferet.

Kristoffersen er blevet nummer to i syv løb i denne sæson - fem af gangene efter Hirscher.

Svenskeren André Myhrer tog tredjepladsen søndag.

Suveræne Marcel Hirscher fører World Cuppen i både slalom og storslalom. Han har således også hentet tre storslalomsejre i sæsonen.

I den samlede World Cup, hvor Super G, styrtløb og kombineret også tæller med, fører han også klart. Igen foran Henrik Kristoffersen.

9. februar indledes vinter-OL i Sydkorea, og her er Hirscher favorit til at tage sin første OL-guldmedalje i karrieren.

Han fik sølv i slalom i 2014, mens det blev til en fjerdeplads i storslalom.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.