Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ønske om ligestilling forvirrer japansk OL-golfklub

Der er endnu ikke kommet afklaring om, hvorvidt en japansk OL-golfklub vil tillade kvinder fuldt medlemskab.

Tokyo. Det har vist sig vanskeligt at få indført ligestilling i den japanske golfklub, der skal være vært for turneringerne for både herrer og damer ved OL i Tokyo i 2020.

I hvert fald kunne bestyrelsen i Kasumigaseki Country Club i Saitama i det nordlige Tokyo ikke blive enige på et bestyrelsesmøde tirsdag.

Kiichi Kimura, der er formand i klubben, har udtrykt forbløffelse over anmodningen om at få indført ligestilling og tillade kvinder fuldt medlemskab, så de blandt andet ikke forbydes at spille om søndagen.

Yuriko Koike, der er guvernør i Tokyo, har langet hårdt ud efter golfklubbens kontroversielle politik på området.

- Jeg har det ikke godt med, at kvinder ikke kan blive fuldgyldige medlemmer i det 21. århundrede, siger hun.

Den Internationale Olympiske Komité har også ytret bekymring om regelsættet i golfklubben.

Derfor havde Tokyos OL-arrangører også håbet på et anderledes udfald på golfklubbens bestyrelsesmøde.

Her var det på dagsordenen at diskutere forslaget om at droppe kvinders begrænsninger i golfklubben. Men man kunne ikke nå til enighed ifølge den lokale tv-station NHK.

- Det er ekstremt irriterende, at situationen har udviklet sig, som den har, så hurtigt. Der var ingen beslutning, og vi vil diskutere det yderligere, siger Kiichi Kimura.

- Vi er forvirrede, det er situationen lige nu. Vi gik med til at afholde OL-turneringen på deres opfordring, men vi tilbød aldrig selv at blive værter, siger formanden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.