Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Økonomisk krise får Rio til at slanke OL-arrangement

Rio skal spare. Derfor bliver flere OL-stadioner mindre, og antallet af frivillige skrumper.

Værten for sommerens OL, Rio de Janeiro, strammer nu livremmen i bestræbelserne på at overholde budgettet for det gigantiske arrangement.

Beslutningen kommer efter fire måneders forhandlinger mellem de brasilianske arrangører og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i lyset af den økonomiske krise i Brasilien.

Antallet af frivillige bliver derfor skåret ned fra 70.000 til 50.000, ligesom tribunerne bliver mindre på rostadion og beachvolleystadion i den brasilianske storby. Samtidig har værterne valgt at indsætte 20 procent færre biler til legene.

- Vi har beskåret nogle servicefunktioner og lavet vigtige korrektioner, siger OL-talsmand Mario Andrada ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har et balanceret budget og har lavet nogle kreative løsninger. Mange af fremtidens lege vil blive inspireret af, hvad vi gør i dag, lyder det fra Andrada.

Det olympiske rostadion var oprindelig beregnet til at kunne huse 14.000 tilskuere, mens der efter planen skulle være plads til 12.000 mennesker til beachvolley. Foreløbig er det uklart, hvor meget anlæggene skrumper.

OL åbner 5. august, mens der er afslutningsceremoni 21. august.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.