Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OB slog Randers trods en time i undertal

OB blev reduceret til ti mand efter en halv time, men sejrede alligevel 1-0 mod Randers.

Randers FC kunne ikke nedbryde OB's ti mand, da OB tirsdag aften vandt 1-0 på hjemmebane i Alka Superligaens nedrykningsspil.

OB's midterstopper Frederik Tingager fik rødt kort efter en halv time, men gæsternes Marvin Pourie brændte det efterfølgende straffespark.

Selv om Randers pressede fynboerne i hele anden halvleg formåede holdet ikke at score.

Med sejren rykker OB forbi Horsens i nedrykningsspillets pulje 1. Fynboerne har 35 point og er nu på andenpladsen. Randers ligger stadig nummer 1 med 37 point, men med et markant mindre forspring end før.

Frederik Tingsagers udvisning faldt, da han nedlagde Marvin Pourie, der havde frit løb mod OB-målet. Hjemmeholdets målmand, Sten Grytebust, reddede dog straffesparket fra Randers-forwarden.

13 minutter forinden havde svenske Rasmus Jönsson sendt fynboerne i front med en fremragende afslutning.

Efter en tværaflevering fra islandske Joan Simun Edmundsson bragede fløjspilleren bolden op i højre målhjørne uden chance for Randers' målmand, Hannes Halldorsson.

Det var svenskerens sjette sæsonmål.

Anden halvleg startede noget mindre dramatisk end den første. Først efter et kvarter kom Randers frem til første afslutning efter pausen. Alexander Fischer sparkede bolden tæt over OB's mål lidt uden for feltet.

Randers forsøgte at etablere et pres i resten af anden halvleg, men OB stod dybt og brød alle modangrebene op.

OB-målmand Sten Grytebust stod en stor kamp, da han holdt nullet for niende gang i denne sæson.

Begge hold skal i kamp igen på søndag, hvor de møder hinanden igen i Randers.

Her skal OB forsøge at spille sig på førstepladsen og væk fra nedrykningsplayoff, mens Randers vil forsøge at bevare afstanden til holdene under sig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.