Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OB henter Nicklas Helenius fra sommer

Nicklas Helenius skifter til OB til sommer, når hans kontrakt udløber hos AaB.

Odense. AaB-angriberen Nicklas Helenius, der i øjeblikket er udlejet til Silkeborg, skifter til sommer på en treårig kontrakt til OB.

Det oplyser OB i en pressemeddelelse.

Helenius blev aldrig en succes i Aalborg efter hjemkomsten fra det korte og mislykkede ophold hos Aston Villa, og derfor blev han i indeværende sæson udlejet til Silkeborg.

Til sommer udløber både lejeaftalen med Silkeborg og kontrakten med AaB, og så står Kent Nielsen klar med åbne arme i OB.

OB-cheftræneren og Nicklas Helenius har en fælles fortid i AaB.

- Nicklas har en fin erfaring og har prøvet fodbolden på godt og ondt, og det er han kommet styrket ud af og har fået gang i karrieren igen, siger Kent Nielsen i pressemeddelelsen.

OB har haft et tungt efterår i Alka Superligaen og ligger næstsidst i tabellen med blot 18 point efter 21 kampe.

Helenius tror dog på, at OB går en bedre tid i møde.

- OB er en stor klub med et stort potentiale i holdet. Truppen bliver hele tiden forstærket, og samtidig er der mange gode unge spillere i klubben, så jeg glæder mig til at være med til at forløse det store potentiale, siger han.

Nicklas Helenius står noteret for seks scoringer i indeværende superligasæson.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.