Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OB er tættere på Europa efter sejr over Silkeborg

OB sikrede sig lørdag eftermiddag et godt udgangspunkt i Europa League-playoff, da de vandt 3-1 over Silkeborg

OB vandt over Silkeborg. Scanpix/Claus Fisker
OB vandt over Silkeborg. Scanpix/Claus Fisker

Odense. OB vandt 3-1 over Silkeborg lørdag eftermiddag i Odense. Rasmus Jönsson, Mathias Greve og Rasmus Festersen scorede for hjemmeholdet. Nicklas Helenius lavede gæsternes mål.

Kampen var den første af to kampe mellem klubberne i Alka Superligaens Europa League-playoff.

Begge hold har været truet af nedrykning hele sæsonen, men holdene kan nu spille sig til en plads i Europa League i næste sæson.

Kampen startede aggressivt, og der var chancer til begge hold. OB havde mest boldbesiddelse og prøvede at spille langs fløjene. Silkeborg spillede med lange afleveringer frem til den høje angriber Nicklas Helenius.

Efter 18 minutter var det OB, der kom foran. Mikkel Desler sendte en stikning frem til Rasmus Jönsson, som kom alene med målmand Thomas Nørgaard. Her tog han et træk forbi ham, og satte bolden ind i mål.

16 minutter senere gjorde gæsternes Nicklas Helenius det til 1-1. Emil Scheel headede bolden ned til Helenius, der smukt sendte bolden over i højre side af målet, uden chance for OBs Michael Falkesgaard.

I anden halvlegs indledning, pressede gæsterne på. I de første syv minutter havde de flere store chancer, hvor den største tilfaldt 20-årige Robert Skov. Han trak ind i banen og skød bolden en meter forbi højre stolpe.

OB kæmpede sig tilbage i kampen, og efter 68 minutter kom de igen foran. Jakob Barrett sendte bolden ind til den netop indskiftede Mathias Greve, der sparkede bolden i mål.

Syv minutter senere afgjorde OB kampen på et mål af Rasmus Festersen. Han brændte sit første skud, men fik returbolden tilbage. Så kunne han nemt sparke bolden i modsatte side af målet.

Med sejren har OB sikret sig det første stik inden returkampen, der spilles på tirsdag klokken 18 i Silkeborg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.