Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt NBA-førstevalg vil genrejse slagen klub

Markelle Fultz blev valgt først i årets NBA-draft, og han skal anføre et ungt Philadelphia 76ers-hold.

NBA-holdet Philadelphia 76ers valgte Markelle Fultz (th.) først af alle i årets NBA-draft. Scanpix/Brad Penner
NBA-holdet Philadelphia 76ers valgte Markelle Fultz (th.) først af alle i årets NBA-draft. Scanpix/Brad Penner

New York. Natten til fredag blev de kommende basketballstjerner valgt i årets NBA-draft, hvor holdene på skift vælger de bedste collegespillere.

Philadelphia 76ers havde byttet sig til at have det første valg af alle for andet år i træk, og med det valg hentede man 19-årige Markelle Fultz.

Fultz er endnu en brik i det spillerpuslespil, som Philadelphia forsøger at lægge for at skabe et ungt hold, der kan bringe klubben tilbage i toppen af NBA.

Den opgave føler Markelle Fultz sig klar til.

»Jeg glæder mig til at komme til klubben og give alt, hvad jeg har i mig, så vi forhåbentlig kan vende tingene,« siger Fultz ifølge AFP efter draften.

Sidste år valgte klubben australieren Ben Simmons først, men grundet en fodskade kom han aldrig i aktion i sidste sæson.

De to bliver hjørnesten på det unge hold, der de kommende år skal genrejse Philadelphia 76ers, som ikke siden 2005 har fået flere sejre end nederlag i en sæson.

19-årige Markelle Fultz lavede i gennemsnit 23,2 point, 5,9 assister og 5,7 rebounds i sin sidste collegesæson for Washington Huskies, der ellers kun vandt ni ud af 31 kampe.

Los Angeles Lakers havde det andet valg i draften, og her valgte man 19-årige Lonzo Ball.

Den første europæiske spiller til at blive valgt i draften var den store finne Lauri Markkanen på 2,13 meter. Han blev valgt som nummer syv af Minnesota Timberwolves.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.