Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyslået dansk verdensmester: Det føles sindssygt

Mikkel Bjerg er verdensmester i enkeltstart for U23-ryttere efter en magtdemonstration i Bergen.

Mikkel Bjerg knuste al modstand ved U23-rytternes VM-enkeltstart mandag og er ny verdensmester. Reuters/Ntb Scanpix
Mikkel Bjerg knuste al modstand ved U23-rytternes VM-enkeltstart mandag og er ny verdensmester. Reuters/Ntb Scanpix

Trods sine blot 18 år smadrede danske Mikkel Bjerg alle de ældre konkurrenter på mandagens U23-enkeltstart ved VM i Bergen.

Danskeren tog guld med en margin på mere end et minut ned til nærmeste forfølger, og karrierens største triumf var svær at tage ind i minutterne efter sejren.

»Det føles sindssygt, og jeg har nok ikke forstået det endnu,« siger Bjerg til TV2 Sport efter sejren.

»Jeg kunne fornemme den sidste halve time, at de andre tider ikke truede mig, men det har været et par nervepirrende sidste timer.«

Danskeren var i anden startgruppe af de fem, og derfor sad han længe i "hot seat", hvor den førende rytter sidder og følger med i, om nogen vipper ham af sædet.

Mikkel Bjerg kører sin første sæson som U23-rytter efter at have fået sølv ved VM i enkeltstart for juniorer sidste år, og han mener, at den lidt overraskende triumf kan tilskrives en blanding af fokus og held.

»Jeg har været fokuseret i tre måneder, hvor alt har handlet om denne her dag. Jeg har trænet frem mod det, og så har jeg ikke været syg, så jeg har også været heldig,« siger den danske verdensmester.

Han lagde ikke skjul på, at drømmen nu er at forsvare titlen til næste år, hvor han ikke kan komme lidt fra baghjul igen.

»Det er stort at vinde, men det giver også mere pres,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.