Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny TV-aftale sender rekordbeløb ind i Chelseas kasse

Den forbedrede TV-aftale var med til at sikre Chelsea hele 1,26 milliarder i indtægt i seneste sæson.

Chelseas engelske mestre kunne notere sig en rekordstor udbetaling fra Premier League i den netop afsluttede sæson. Scanpix/Ben Stansall
Chelseas engelske mestre kunne notere sig en rekordstor udbetaling fra Premier League i den netop afsluttede sæson. Scanpix/Ben Stansall

Den nyligt afsluttede Premier League-sæson var den første under den nye og stærkt forbedrede TV-aftale, og det kunne aflæses på udbetalingerne til klubberne.

Mesterholdet Chelsea satte rekord med hele 1,26 milliarder kroner, som klubben har modtaget for at spille i Premier League i denne sæson, skriver AFP.

Det er næsten en halv milliard kroner mere, end Leicester modtog året før, da holdet sikrede sig et sensationelt engelsk mesterskab.

Rettighederne til at vise Premier League i sæsonerne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019 blev solgt for astronomiske 43,50 milliarder kroner, og det kan klubberne i den grad mærke nu.

For mens Leicester måtte "nøjes" med næsten 800 millioner kroner for mesterskabssæsonen, så var 12.-pladsen i den seneste sæson næsten én milliard kroner værd.

Premier League har den mest ligelige fordeling af TV-penge i Europas store ligaer. Størstedelen af pengene fordeles ligeligt mellem de 20 klubber i rækken, mens resten fordeles efter TV-tid og ligaplacering.

Det betyder, at Sunderland, der endte sidst efter en sløj sæson, kunne se næsten 800 millioner kroner tikke ind på bankbogen - altså samme beløb, som Leicester fik for sit sensationelle mesterskab et år tidligere.

Tottenham sluttede nummer to i den nyligt afsluttede sæson. Det gav i underkanten af 1,24 milliarder kroner til Christian Eriksens klub.

De to sidste hold i top-4, Manchester City og Liverpool, fik en smule mere end Tottenham på grund af mere TV-tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.