Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny tjekkisk EM-triumf sætter Danmark under stort pres

Tjekkiet slog Ungarn og er klar til mellemrunden. Det betyder, at Danmark maksimalt får to point med videre.

Tjekkiet slog Ungarn og er klar til mellemrunden. Det betyder, at Danmark maksimalt får to point med videre.
Tjekkiet slog Ungarn og er klar til mellemrunden. Det betyder, at Danmark maksimalt får to point med videre.

Varazdin. Tjekkiet fortsætter med at overraske ved EM i håndbold. Det undertippede mandskab slog Ungarn med 33-27 og stryger dermed videre til mellemrunden, mens ungarerne skuffende må rejse hjem uden point.

Der var altså ingen ungarsk hjælp til Danmark, der senere onsdag skal kæmpe for overhovedet at få point med videre, når holdet møder Spanien.

Trods Tjekkiets overraskende sejr over Danmark gik Ungarn ind til kampen som favorit, og det var da også ungarerne, der startede bedst og bragte sig foran 3-1.

Omkring midtvejs i første halvleg begyndte tingene dog at vende.

Tjekkiets 38-årige veteranmålmand Martin Galia begyndte at finde storspillet fra Danmark-kampen frem igen, og ungarerne fik alle tænkelige problemer med at score mål.

Tjekkerne kom foran for første gang ved 9-8, og da begyndte euforien igen at sprede sig på outsiderholdet og dets tilhængere i Arena Varazdin.

Det var dog ikke helt efter planen, at kæmpen Leos Petrovský skulle have direkte rødt for en ansigtstackling, men Tjekkiet gik alligevel til pause med en klar føring på 15-11.

De tjekkiske ben vaklede en smule i anden halvleg, da Ungarn med fire mål i træk gik fra 13-19 til 17-19.

Men træner Jan Filip var klog nok til at tage en timeout, og tjekkerne fik på den måde ødelagt ungarernes rytme.

Især Ondrej Zdráhala var iøjnefaldende for Tjekkiet. Den erfarne playmaker stod alene for 14 af sit holds scoringer i sejren, der sikrer Tjekkiet en bagage på to point i mellemrunden.

To point er også det maksimale, Danmark kan få med videre. Det kræver en sejr over Spanien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.