Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny Messi-kontrakt vil presse Barcelonas budget

En forbedret kontrakt til Lionel Messi vil presse de økonomiske rammer, siger Barcelona-direktør.

Lionel Messis nuværende kontrakt med FC Barcelona udløber i sommeren 2018, og der har længe været snak om, at den kontrakt skulle forlænges og forbedres.

Men selv om klubben meget gerne vil binde megastjernen til sig med en forbedret kontrakt, er der økonomiske udfordringer.

For de spanske klubber har en aftale med fodboldforbundet om, at klubbens lønomkostninger kun må udgøre 70 procent af budgettet.

Og her er de spanske mestre allerede hårdt spændt for. Man har nemlig forlænget kontrakterne med både Neymar og Luis Suarez frem til 2021.

- Barcelona er nødt til at analysere situationen med kølighed og fornuft. Vi kan ikke overstige 70 procent af vores budget på lønninger. Så vi skal have tallene til at passe sammen, siger direktøren Oscar Grau ifølge Sky Sports.

Ifølge det engelske medie tjener Messi lige nu omkring 162 millioner kroner efter skat om året.

Efter Suarez' og Neymars forlængelser tjener de to angiveligt omkring 185 millioner kroner hver årligt. Men Messi er stjernen, og det skal lønnen gerne afspejle.

Hvis klubben øger omsætningen, som man forventer, stiger lønloftet. Og der er også mulighed for at sælge spillere og derved frigive midler til en ny Messi-kontrakt.

Barcelona har 18 måneder til at få argentinerens underskrift på en ny kontrakt i hus, og Oscar Grau forsøger at berolige klubbens fans.

- Klubben ønsker at verdens bedste spiller skal blive i Barca. Jeg vil gerne lette bekymringen hos fansene og klubmedlemmerne, men vi må være fornuftige, siger direktøren.

Barcelona spiller onsdag aften returkamp i pokalturneringen mod Athletic Bilbao. Barcelona tabte det første opgør med 1-2 på udebane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.