Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny landstræner glæder sig til at arbejde med Messi

Jorge Sampaoli ser frem til at træne Argentina, der skal ledes af en inspireret Lionel Messi.

Jorge Sampaoli har fået en kontrakt med Det Argentinske Fodboldforbund helt frem til 2022. Reuters/Stringer
Jorge Sampaoli har fået en kontrakt med Det Argentinske Fodboldforbund helt frem til 2022. Reuters/Stringer

Jorge Sampaoli har forladt trænersædet i Sevilla for at overtage det argentinske landshold, der har været i krise og skranter i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

57-årige Sampaoli har fået en kontrakt helt frem til 2022, men første store mål er naturligvis kvalifikationen til VM i 2018 i Rusland.

De fire bedste nationer i kvalifikationen kommer til VM, mens femtepladsen, som Argentina øjeblikkeligt indtager, giver playoffkampe om VM-deltagelse.

Lionel Messi er holdets stjerne, og Jorge Sampaoli ved godt, at han har brug for en motiveret og dedikeret Messi for at lykkes med sit projekt.

»Jeg har snakket med Leo (Messi, red.), og vi er begge begejstrede for projektet. Det er et boost at mærke, hvor begejstret han er for det,« siger Sampaoli ifølge Reuters.

Den tidligere Sevilla-træner afløser Edgardo Bauza, som ikke nåede et år i det varme trænersæde, førend de skuffende resultater fældede ham.

Jorge Sampaoli er argentiner, men har tidligere stået i spidsen for Chiles landshold i perioden 2012-2016.

Det var således ham, der førte Chile til finalesejren over netop Argentina i Copa America i 2015. Chile gentog bedriften året efter, men der var Sampaoli stoppet som træner for holdet.

Der resterer fire runder af den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor Argentina har et enkelt point op til både Chile og Uruguay i tabellen, mens der er to point op til Colombia.

Brasilien fører suverænt med ni point ned til Colombia på andenpladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.