Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarks største medaljehåb: »Jeg har vist, jeg kan være med deroppe«

22-årige Elena Møller Rigas var Danmarks fanebærer og det bedste bud på en medaljetager ved vinter-OL i Pyeongchang. Lørdag skal den danske speedskater i aktion ved kvindernes massestart.

Otte års intensivt arbejde. Flere tusinde træningstimer i regnvejr i Albertslund. Uendeligt mange rejsedage for at kunne træne på is. Alt det kulminerer for 22-årige Elena Møller Rigas, når hun stiller sig klar til kvindernes massestart ved OL i PyeongChang.

Siden 2010 har den danske OL-fanebærer sat alt til side. Målet om en plads til et OL har overskygget alt. Og går alt efter planen, så er det hele overstået efter bare sytten minutter. Meget mere skal det helst ikke tage, hvis det skal blive til metal for den danske speedskater, der først skal løbe kvalifikation og siden gerne en finale også.

For at komme dertil har hun de sidste otte år trænet 4.400 timer. Det er non-stop et halvt år i streg. Men et OL har længe været et mål for Elena Møller Rigas. Bare ikke et vinter-OL. For som femårig startede hun med at stå på rulleskøjter. Først for sjov men siden med et klart mål.

Hendes bedsteforældre hjalp hende ind i den rigtige klub, og derfra tog det fart. Elena vandt tre europamesterskaber for juniorer, og talentet var ikke til at overse. Men rulleskøjteløb tabte kapløbet til golf og blev ikke en olympisk disciplin.

Et koldt skifte
I stedet kom Elena Møller Rigas’ nuværende træner Jesper Carlson med et spændende projekt. I USA havde de haft stor succes med at omvende rulleskøjteløbere til speedskatere, der tog medaljer ved VM. Med ét var den vinter-olympiske fakkel tændt.

»Fra det øjeblik satte Elena alt til side. Det har krævet rigtigt meget af hende, og det har været en kæmpe omkostning. Det har været spændende at følge, hvor dedikeret hun har været. Det har virkelig været en fornøjelse,« siger Børge Schärfe, der er Elenas bedstefar.

Han har siden Elena Møller Rigas startede på rulleskøjter som femårig været speedskaterens største helt. De har trænet så meget sammen, at de ikke har timer på det. Elena griner lidt, da hun til BT siger, at bedstefaderen er 80 procent af årsagen til, at hun i dag skal deltage ved et OL. Men bag grinet kan man mærke, at hun mener det.

»Jeg har været så heldig at have en bedstefar, der kommer fra banecykling, Han har været en fantastisk træningspartner gennem rigtigt mange år. Det er så meget sjovere at træne op til et OL, når man har en at træne med, og han har virkelig støttet op om mig på alle de måder, han har kunnet,« siger Elena Møller Rigas.

Børge Schärfe husker også tilbage til dengang, hvor det hele startede. Dengang Elena Møller Rigas var for lille til at kunne passe de mindste rulleskøjtedragter, man kunne købe. I stedet måtte hendes mor sy dragterne ind, så hun komme ud at køre med de andre.

Da hun for alvor begyndte at træne seriøst, stod der masser cykling på træningsprogrammet. Og straks greb hun telefonen og ringede til bedstefaderen, der også kørte på rulleskøjter med hende som lille. Den nu 75-årige tidligere banecykelrytter var straks klar på at træne med barnebarnet.

»Det var helt naturligt, at hun ringede til mig og spurgte; ‘Børge skal vi ikke ud at køre?' - og det var jo fint. I lang tid boede hun hjemme hos sine forældre, og så cyklede hun først ud til mig, inden vi cyklede en masse kilometer og så cyklede hun ellers hjem igen,« fortæller Børge Schärfe.

»Vi har haft mange ture i regnvejr, hvor det har været rart at være to. Der var jo engang, hvor jeg skulle køre forrest og tage vinden, mens hun lå på hjul. Men nu er det altså omvendt. Det har virkelig været spændende at være en del af hendes vej til OL, som jeg godt kan fortælle har krævet hård træning og stædighed,« siger han.

De samme værdier tilskriver den 22-årige speedskater sig selv. Det og så aldrig ville give op. Hvor hårdt og krævende det end er. I Danmark er der ingen faciliteter til at træne speedskating, og derfor foregår størstedelen af træningen på enten en cykel eller på rulleskøjter indendørs.

For at komme på is skal Elena Møller Rigas rundt i Europa, og det betyder i omegnen af 250 rejsedage om året. Det kræver, at mentaliteten er på plads - og det er den, fortæller Børge Schärfe.

»Selv om hun er igennem en masse hård træning, så har hun et fantastisk humør. Elena har altid været en humørspreder. Helt tilbage fra hun var helt lille. Hun er altid glad og fyldt med skøre idéer. Hvis vi ikke har nået at lave et græskar til halloween, skynder hun sig at skaffe et og skære det ud. Hun er altid frisk på en ny udfordring,« siger han.

I dag står hun overfor sin største udfordring til dato. Konkurrencen bliver ikke hårdere, end den er ved et OL. Derfor er målsætningen da også en top-fem placering ved kvindernes massestart. Hvis hun indfrier den målsætning, vil det være den bedste danske individuelle placering ved et vinter-OL nogensinde.

Og det er ikke en umulig målsætning. Lige nu ligger hun nummer fem på verdensranglisten, og i december vandt hun sølv ved et World Cup-stævne i Calgary i Canada. Sidste år var hun tilmed i samme arena ved VM.

»Jeg kender banen, og jeg har set og testet alle forholdene, da vi var der til VM. Det er et fedt stadion, og jeg glæder mig rigtigt meget til at skulle i ilden. Men der kommer også til at være skarp konkurrence om medaljerne,« siger Elena Møller Rigas, der har taktikken på plads.

»Det er en chancepræget sport, jeg skal selvfølgelig turde tage de chancer, der skal tages. Men ellers vil jeg køre et godt taktisk løb og sikre mig en plads i finalen. Jeg vil være rigtigt tilfreds med en top-fem-placering, og jeg har allerede vist, at jeg kan være med deroppe. Det vil jeg gerne vise her ved OL også,« siger hun.

Kl. 12.00 dansk tid stiller Elena Møller Rigas sig så klar til sin olympiske debut i Gangneung Oval. På tilskuerpladserne sidder den danske speedskaters største helt, bedstefaderen Børge Schärfe, klar. Sandsynligvis med en lille tåre i øjenkrogen og et smil på læben.

»Hvis jeg for 10 år havde sagt, at jeg havde et barnebarn, der skulle deltage ved OL, så var der ingen - heller ikke mig selv, der havde troet på det. I dag er en stor dag for Elena og hendes forældre, men det er godt nok stort for os bedsteforældre,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.