Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu bryder Kronprins Frederik tavsheden om Rusland ved OL

Det danske IOC-medlem kronprins Frederik står inde for beslutningen om at lade russiske atleter komme til Rio.

Kronprins Frederik fulgte med på lægterne, da Caroline Wozniacki mandag tabte ved OL (arkivfoto). Scanpix/Liselotte Sabroe
Kronprins Frederik fulgte med på lægterne, da Caroline Wozniacki mandag tabte ved OL (arkivfoto). Scanpix/Liselotte Sabroe

Rio de Janeiro. 271 russere fik adgang til OL. 118 fik forbud. Sådan endte status efter den megen polemik omkring de russiske udøvere op til begivenheden i Rio.

Efter en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) konkluderede, at der har været statskontrolleret dopingbrug i russisk sport, var det ellers på tale, at Rusland helt skulle udelukkes fra OL.

Men Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lod det være op til de enkelte forbund at bestemme de russiske skæbner, og det har det danske IOC-medlem kronprins Frederik det fint med.

- Der er faldet en beslutning, og den står jeg også inde for. Det må jeg sige, siger kronprins Frederik til BT.

Han understreger, at der "nul tolerance" omkring doping, men henviser også til, at den omtalte McLaren-rapport endnu ikke er fyldestgørende.

- Han (McLaren, red) er ikke kommet til bunds i sin efterforskning. Det kommer han nok først sidst på året. Der vil han med større sikkerhed kunne sige, hvordan forholdene er, siger kronprins Frederik.

I modsætning til IOC valgte Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) helt at udelukke Rusland fra para-OL i næste måned, men kronprins Frederik har det fint med, at IOC ikke har sendt samme signal.

- Lige nu er det primært de internationale forbund, der har det ansvar. Jeg synes, det er helt rigtigt, at de selv skal tage vare på deres egne atleter for at kunne komme til OL, siger kronprins Frederik.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har argumenteret for, at IOC burde have udelukket alle russiske idrætsudøvere fra OL i Rio efter de massive dopingafsløringer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.